Furry

Fra WikiFur
Skift til: Navigation, Søgning

Det engelske ord "Furry" kan betegnes på mange måder afhængig af i hvilken situation ordet bliver brugt. Ordet kan være en betegnelse for noget der er pelset, men er også ofte brugt i betydningen af at noget er uldent/rådent. Eksempel Mandens intentioner var rådne.

Men ordet "Furry" er også brugt som et engelsk slang ord for en gruppe af mennesker med en fælles kultur og interesse for eksempelvis tegnefilms dyr også kaldet antropomorfer. Som eksempler kan nævnes Anders And eller ræven Robin Hood. Men interessen kan også, for manges vedkommende, ligge på mytologiske væsner/opdigtede væsner, oftest med menneskelige eller overnaturlige egenskaber. Den mest brugte betegnelsen for denne gruppe af mennsker er "furries"

Pels eller ej[redigér]

Et antropomorfisk væsen eller fursona er dog ikke kun begrænset til dyr med pels, men inkluderer også bl.a. drager og øgler, også kendt under betegnelsen scalies og bl.a. også fugle, kendt under betegnelsen avians.

Therians og otherkin[redigér]

Therianthropic og otherkin er for manges vedkommende også en betegnelse for en furry, selvom der er mange delte meninger om dette emne. Mange anser sigselv for ikke at have noget med furries at gøre, mens lige så mange anser emnet for at være en gren af furry. Men fælles for alle er at Therianthropic og otherkin ikke kun anser emnet for at være en tegnefilms figur hobby som mange furries gør, men istedet anser hele emnet som noget "spirituelt" og langt mere personligt, på ligefod med at være en morph eller ønsket om at være en morph eller har en overbevisning om at have et dyrs sjæl.

Baggrund[redigér]

Den moderne "furry" kultur som der er eksisterende den dag i dag menes at være startet ved en science fiction konference tilbage i 1980, da en tegning af en furry karakter fra tegneserien Albedo Anthropomorphics skrevet af Steve Gallacci så dagens lys. Betegnelsen "Furry Fandom" menes være dukket op helt tilbage i 1983 og var midt i 1990'erne allerede blevet annerkendt som en egentlig betegnelse for denne kultur.

Dog er mange overbevist om at den egentlige kultur "Furry" stammer helt tilbage fra stenalderen og har fuldt mennesket siden da. Eksempelvis kan nævnes egypternes tilbedelse af antropomorfiske guder eller de Amerikanske Indianers tilbedelse af dyrenes ånder.

Furry lifestyler[redigér]

Betegnelsen furry lifestyler menes at være opstået tilbage i 1996 igennem nyhedsgruppen alt.fan.furry. En person der kalder sig en "furry lifestyler" har mere eller mindre indviet hele sit liv til det at være en furry, både derhjemme og offentligt og holder på ingen måde skjul på hvad han/hun er for omverdenen. Oftest (men ikke altid) klæder de sig med fursuits eller hundehalsbånd m.m. og bære det med stolthed ligegyldigt om det er hjemme eller på arbejde.

Furry sneleopard, tegnet af Ziba.

Kunst og literatur[redigér]

Mange furries har en stor interesse i at tegne antropomorfiske dyr. Bl.a. deres egen eller andres fursona at skrive noveller også kaldet fanfiction eller at lave fursuits og som den "Furry" kultur vokser bliver markedet og efterspørgslen på disse ting støre og støre og mange furries verden over tjener penge på at tegne/skrive/bygge for andre, også kaldet en commission.

Tegneserier[redigér]

Der findes et hav af "Furry" tegneserier (Furry comic) både i den virkelige verden såvel som online. Bl.a. kan nævnes Faux Pas, The Suburban Jungle og Inherit the Earth som alle tre er meget populære online comics inden for den "Furry" verden. Sidste nævnte Inherit the Earth findes også som et pc spil der blev udgivet i 1994.

Fursuiting[redigér]

Honey Husky med sin hjemmelavet bunny fursuit.

Nogle "furries" har også en stor interesse i at klæde sig i kostymer som et antropomorfisk dyr, oftest deres egen fursona. Fursuits er oftest brugt til konferencer, men enkelte "furries" bruger også denne hobby i det offentlige rum. Der findes mange former for fursuits. Nogle er lavet som hele dragter mens andre kun består af et hoved og handsker og/eller makeup eller udelukkende kun består af en enkelt hale eller et par ører.

Se også[redigér]